Retur til Paris
Lotte Freddie er et ikon i dansk mode. Hun har arbejdet i modebranchen i mere end 65 år, først som model og siden som modejournalist. I dag er hun 84 år og arbejder stadig som freelancejournalist og rejser verden rundt i høje hæle. På en arbejdsrejse til Paris researcher hun til en guide til byernes by og genoplever den by, der blev hendes andet hjem, da hun var moderedaktør først på Berlingske Tidende og siden på Børsen. Jobs hun blev fyret fra uden dermed at miste modet. I en travl hverdag får hun også tid til det vigtigste i hendes liv: børn og børnebørn.