Ledreborg Slot
36 familiemedlemmer er samlet til traditionel julefest i den store familiesal på Ledreborg Slot, når Lene Beier kommer forbi. Hun får lov til at hjælpe John Munro med at fælde juletræer og stoppe kalkunen sammen med Silvia Munro. Klassisk engelsk plumpudding bliver tilberedt efter skotsk forbillede, og netop det skotske kommer til udtryk, når John spiller julemusik på sækkepiben, mens onkel Phillip klæder sig ud som julemand og overrasker børnene. De tre døtre fortæller om julen på slottet og kærligheden til stedet, og i slottets smukke kirke falder snakken på religion og tro., Fire af Danmarks smukkeste slotte lægger deres historiske vægge til, når nogle af landets dygtigste vurderingseksperter sætter priser på danskernes medbragte arvestykker og antikviteter. I denne uge åbner Ledreborg Slot sine døre, og programmets vært Mette Bluhme Rieck vises rundt af slotsejer Silvia Munro, som er opvokset på slottet. Hun har mange barndomsminder og tankevækkende historier fra de overdådige sale, det historiske køkken og den smukke slotskirke. Vurderingseksperterne sætter værdi og historisk perspektiv på de medbragte sager. Og så stiger spændingen, når ejerne af nøje udvalgte antikviteter sætter deres skatte til salg foran fire professionelle opkøbere.