Alt imens #MeToo bevægelsen har rullet ud over verden, har en anden kønskamp i al stilhed fundet indpas; nemlig mandens manglende ligestilling. I aften retter tilrettelægger Anni Pape fokus mod mændene og undersøger, hvor mænd mangler ligestilling i samfundet og hvor kvinder bør gribe i egen barm og gøre livet mindre surt for mænd. Hun møder mandegruppen “fædre på flugt”, der siger: ” Rigtige mænd indrømmer de er under tøflen”. Hun møder de barnløse mænd, der føler sig kasseret af de veluddannede kvinder. Og de vrede kvinder, der indrømmer at skælde deres mand alt for meget ud. Og så opsøger hun sin egen søn for at høre sandheden om, hvor svært det var som dreng at vokse op hos en enlig mor. Den danske mand er under massivt pres og måske er det også et anliggende for kvinder at lette presset?