Cathy og Heathcliff er som søster og bror, men da hendes far dør, tvinger hendes egentlige storebror dem fra hinanden. Cathy forsøger at glemme Heathcliff ved at drage bort med den kultiverede Linton-familie, men da Edgar Linton frier til hende, må Cathy vælge mellem sin ungdoms store kærlighed og ægteskab med den begavede og dannede Edgar. Et valg med fatale konsekvenser. Medvirkende: Juliette Binoche, Ralph Fiennes, Janet McTeer m.fl. Instruktion: Peter Kosminsky.