Vi har en indbygget frygt for robotter, men nu vil den canadiske robotopfinder og dukkemester David McGoran prøve at skabe en ny slags robot, der bevæger sig, som vi gør. En elskelig robot, som man gerne vil i kontakt med. Ved at bruge de samme teknikker som filmselskaberne Disney og Pixar udvikler David McGoran en robot med bevægelser, der får os til at tro, at den er levende. Men kan den lille nye robot overbevise folk på gaden om, at den er levende, og vil de også tage kontakt til den og tale med den?